Det var med en blandet del af spænding og ærefrygt at jeg, Vibeke Ellesøe, tog af sted fra Danmark til Myndefest i Hønefoss for at dømme Mynder.
Elisabet Janzon og jeg blev hentet i Gardermoen af Carsten i sin Tesla, så jeg fik også prøvet at køre med sådan en. Efter en god nats søvn og et dejligt morgenmåltid, kørte vi med Hilde ud til udstillingsstedet. Det var et rigtigdejligt sted, hvor der var mange glade folk i gang med at gøre klar og til at modtage os.
Lørdag dømte jeg Irske Ulvehunde, Afghansk Mynde, Borzoi, Greyhound, Italiensk Mynde og Skotsk Hjortehund.
Irske ulvehundene havde en høj standard. De havde nogle fantastiske bevægelser, samt nogle helt fantastiske temperamenter. Der var kun en ting jeg synes var synd, nemlig at en del af dem ikke har rosenører, som deres standard foreskriver de skal have.
Afghanske Mynderne var utrolig flotte med gode bevægelser, fantastiske pelse og gode temperament. Der var etpar stykker der var overpelset, hvilket de ikke skal være, da de jo skal kunne jage i kuperede områder.
Borzoierne stillede i høj standard, med fantastiske bevægelser, dejlig pelskondition, korrekte ben-struktur.
Greyhounden var det en hvalp der stillede, desværre var han i “spøgelsealderen” så han ville ikke lade mig komme til at røre ham. Han var virkelig flot og bevægede sig fantastisk trods hans unge alder. Heldigvis måtte aspirantengerne røre ham, hvilket jeg var utrolig glad for at se.
Italiensk Mynderne var jeg ikke tilfreds med, da nogle af dem havde typisk whippet udtryk, især i deres hoveder,hvilket de ikke skal have, Italiens mynde er en race for sig selv og ikke en lille Whippet. Heldigvis var der en champion han, der var en typisk Italiensk mynde med alt hvad det indebærer fra udtryk, temperament og bevægelser.
Skotsk Hjortehundene var utrolig flotte og af meget høj standard. De bevægede sig let og yndefuldt, fantastisketemperamenter og af stor eksteriørstandard. Der var dog en tæve, der var helt ekstraordinær.
Alle dagens Mynder blev handler med stort engagement og dygtighed
Jeg havde en kompetent elev på Italiensk Mynde som også var aspirant på Borzoi.
Søndag dømte jeg Whippet og Saluki.
Whippet var en høj standard, i gode konditioner, fantastiske effektive bevægelser, typiske raceudtryk, gode topliners og dejlige temperamenter. Jeg kunne dog godt ønske mig lidt større øjne hos en del af dem.
Saluki var smukke, med dejlige bevægelser, med godt drive. Racetypisk temperament, hvor de ligesom bare ser igennem dig. Smukke helheder i gode pelskonditioner.
Denne dags handler var også meget engagement og dygtighed.
Jeg havde en kompetent elev og en kompetent aspirant på Whippet, samt en meget kompetent aspirant på Saluki.
Det har været en stor ære at dømme alle disse smukke mynder i nogle helt fantastiske omgivelser i et fantastiskvejr. Det var dejligt at have så kompetente og dygtige funksjonærer i ringen. Det var så dejligt at se hvor mange frivillige der stiller op for at hjælpe med til at få det hele til at fungere. Jeg følte mig meget velkommen af alle.
Der lyder en meget stor tak fra mig, fordi I gav mig lov at opleve denne fantastiske weekend.